Kinesio Tape - ofte stillede spørgsmål
27-01-2023 11:00:00Kinesio Taping® Metoden er en terapeutisk tapeteknik, som ikke kun tilbyder patienter og sportsfolk den støtte, de leder efter, men også hjælper med at rehabilitere de berørte tilstande.
Hvad er Kinesio® Taping og Kinesio® Tex Tape?
Kinesiotape er elastisk tape, der kan bruges til at understøtte og stabilisere muskler og led. Det kan også hjælpe med at reducere smerter og inflammation. Kinesiotape er designet med elastiske egenskaber, som ligner hudens egenskaber, hvilket gør det muligt at bevæge sig normalt, mens det stadig giver den optimale støtte. Tapen kan anvendes forskellige steder på kroppen, bl.a. skuldre, knæ, ankler og ryg. Det kan bruges både til forebyggelse af skader samt til rehabilitering af eksisterende skader.
Hvad gør Kinesio® Taping og Kinesio® Tex Tape?
Kinesio Taping ® Metoden påføres over muskler for at mindske smerter og inflammation, afslappe overbelastede eller trætte muskler samt støtte muskler i bevægelse hele dagen. Tapeningen er ikke-restriktiv og giver mulighed for fuld bevægelighed. I modsætning hertil er mere traditionel sportstape sat omkring et led udelukkende for at stabilisere og støtte under aktivitet. Kinesio® Tex Tape bruges til at behandle alt fra hovedpine til fodproblemer og alt derimellem. Som et par eksempler kan nævnes rehabilitering af sportsskader, karpaltunnelsyndrom, lændesmerter (subluksation, diskusprolaps), knæ-og skulderrelaterede problemer. Og der er mange flere. Tapen løfter huden mikroskopisk, så cirkulation forbedres i de områder, hvor cirkulationen er reduceret.
Hvilke fordele er der ved Kinesio ® Tex Tape frem for andre taper?
Kinesio® Tex Tape er lavet af 100 % højkvalitetsbomuld, så den er behagelig og åndbar. De 140 % elasticitet efterligner fleksibiliteten i huden. Klæbemidlet er varmeaktiveret, let, mild og allergivenlig, og forårsager dermed mindre hudoverfølsomhed eller irritation end andre taper. Kinesio® Tex Tape er uden latex og det unikke bølgedesign bevirker, at huden kan ånde. Det er også holdbart og komfortabelt nok til at kunne sidde på i op til 5 dage per applikation. Et gennemsnit på 8 til 10 applikationer per rulle gør det samtidigt økonomisk.
Er det Kinesio ® tapen eller teknikken, der giver så store resultater?
Uden tvivl er teknikken den centrale komponent. Dog ville det fulde udbytte af teknikken ikke være muligt uden Kinesio® Tex Tapen. Tapeningmetoden kræver en tape, der er vedholdende og hudvenlig, har de optimale elastiske kvaliteter, er den samme tykkelse som huden, og er holdbar nok til at blive på i flere dage, selv når man sveder og går i bad.
Hvordan påsættes kinesio?
Uden at blive for teknisk, sættes tapen over det berørte område med musklerne i strakt position. Derefter påsættes tapen fra den ene ende af musklen til den anden med meget lidt eller ingen stræk på tapen. Behandlerne er uddannet til at vide, hvordan tapen skal sidde. Er man usikker, er det bedst at sætte tapen uden stræk.
Hvordan bruges kinesiotape?
For at bruge kinesiotape skal man følge nogle specifikke trin. Husk altid at påføre tapen ca. 1 time før aktivitet eller brusebad for at limen klæber ordentligt.
- Rens og tør det område af kroppen, hvor tapen skal anvendes. Huden skal være fri for olie, sved, eller lotion inden applikation.
- Klip tapen i den ønskede form og størrelse.
- Fjern beskyttelsesfilmen fra bagsiden af tapen.
- Påfør tapen på det ønskede område, mens musklen er i en forlænget tilstand.
- Lad tapen sidde på i 2-5 dage.
- Følg vejledningen fra din behandler, brugsanvisningen i pakken eller fra bøger, der beskriver dette.
Det er vigtigt at bæreren af kinesiotapen ikke har hudirritationer eller infektioner på det område, hvor tapen skal anvendes. Det anbefales at konsultere med en professionel før brug, da brugen af kinesiotape kan afhænge af skadetype og personens specifikke tilstand.
Hvad betyder farverne på kinesiotapen?
Der er ingen fysisk eller kemisk forskel på farverne. Farverne er udviklet til at være kompatible med farveterapi. Den beige blev lavet for minimal synlighed og den sorte blev lavet efter mange anmodninger. Farvevalg er et spørgsmål om individuelle præferencer. Farverne kan give reklame ved atletiske begivenheder, være en samtaleåbner samt produktgenkendelse.
Hvor længe kan kinesiotape sidde?
Det afhænger af den specifikke situation. Kinesiotape kan normalt sidde på kroppen i 2-5 dage, og har effekt på kroppen, så længe, den sidder på huden. Tapen kan bæres under aktivitet og i vand.
Det er vigtigt at undersøge og konsultere med en professionel først, da det kan variere fra person til person og skadetype. Det kan også være nødvendigt at ændre eller genanvende tapen flere gange i løbet af rehabilitering eller behandling.
Hvordan adskiller Kinesiotape sig fra andre tapeteknikker?
Der er tre anerkendte tapeteknikkeri USA: Hvid atletisk tapening, McConnell® Tapeteknik og Kinesio Taping® Metoden.
Hvid atletisk tapening er den mest almindeligt brugte tapeteknik i USA. Tapen er ekstrem rigid (uelastisk) og kræver underbind for at beskytte huden mod irritation. Irritation forårsages af inddæmning af fugt, højt latexindhold samt hård kompression af hud, muskler og led. Det anvendes typisk umiddelbart forud for en aktivitet for at forebygge og beskytte mod akutte skader, brugt på i en kort periode, og taget af umiddelbart efter afslutning af aktivitet. Der er ingen rehabiliterende anvendelser eller fordele.
McConnell® Tapening er en bandagerings- eller vikleteknik ved brug af en super-rigid, bomuldstrådet, stærk selvklæbende tape (EnduraTape®, LeukoTape®). Det påvirker patienten bio-mekanisk og er mest brugt patellafemoralt og til skuldersubluksation. Det er typisk på i kortere tid (ikke længere end 18 timer) på grund af sin snærende og restriktive fornemmelse og negative hudreaktion.
Kinesio Taping® Metoden er en terapeutisk tapeteknik, som ikke kun tilbyder patienter og sportsfolk den støtte, de leder efter, men også hjælper med at rehabilitere de berørte tilstande. Ved hjælp af et meget specifikt tapedesign, der arbejder med kroppen, og tillader fuld bevægelighed – vil det i mange tilfælde forbedre bevægeligheden - vil Kinesio Taping® Metoden ikke påvirke patientens biomekanik. Kinesio Tape Teknikken anvendes primært til neuromuskulær genindlæring af de berørte tilstande og er almindeligt accepteret i det medicinske samfund. Kinesio® Tex Tape er uden latex og god ved følsom hud og kan bruges af alle fra spædbørn til ældre mennesker. Der er ingen kompression på huden, hvilket gør at det "føles let" og er behageligt ved brug over en 3 til 5 dages periode. Det vandafvisende materiale fører fugten væk og gør det muligt for patienten at bade eller endda svømme som sædvanlig. Lymfe-og blodcirkulation lettes med henblik på at rehabilitere og lindre smerter. Det bruges ved stort set alle kliniske tilstande.