Hælspore
(Plantar fascitis)
På undersiden af foden har vi en bindevævsplade som kaldes plantarfascien. Den har udspring fra forkanten af hælbenet, og spreder sig som i en vifteform frem til tæerne og hæfter ved tæernes grundled.
En hælspore (Plantar fasciitis) menes at være en overbelastningstilstand. Smerterne er lokaliseret til under hælen og provokeres ved tryk som gang, løb og hop. På sigt vil der også være smerte i hvile. Smerterne kan i visse tilfælde stråle frem mod tæerne og kan sprede sig til hele fodens underside (trædefladen).
Generne kan være intense smerter, og er specielt fremtrædende om morgenen eller generelt ved igangsætning. Efter de første 10–15 skridt vil smerterne typisk reduceres, for igen at tage til ved for meget aktivitet.
Hvis du har konstant smerter, vil smerterne ofte forværres sidst på dagen.
Nogle kan lindre smerten ved at gå i bare tæer. Tidligere brugte man røntgen, som kunne vise en knogleudvækst, en såkaldt hælspore ved fæstet på hælbenet. Hælsporen ses dog både hos personer med plantar fasciitis og raske personer helt uden gener. Hvorfor man ikke længere tror på, at hælsporen har betydning.
Hvis man har nedsat følesans/sensibilitet, så skal man være opmærksom på at der ikke er sår eller tegn på infektion.
Diagnosen er relativ nem at diagnosticere; smerter er lokaliseret til under hælen og der fremkommer ømhed, når der trykkes på senepladens fæste på hælbenet.
De allerfleste tilfælde skyldes overbelastning af plantarfasciens fæste i hælbenet. Dette sker f.eks., hvis du står længe på hårdt underlag eller ved meget gang eller løb kombineret med dårligt fodtøj, og i idræt som indebærer mange hop.
Ved fodstilling som f.eks. hulfod eller platfod, vil der også være øget risiko for udvikling af plantar fasciitis.
Anbefalede produkter
Som behandling er aflastning det vigtigste. Derudover kan et støddæmpende indlæg under hælen lindre, da det aflaster hælpuden. Sidst men ikke mindst så er godt fodtøj vigtigt.
Ved hulfod eller platfod, bør du bruge sko som er tilpasset foden eller få et indlæg, der støtter foden. Dette kan en fod- eller fysioterapeut hjælpe med. Fysioterapeuten kan også hjælpe med instruktion af udstrækningsøvelser af bindevævspladen, som kan være effektivt. Derudover kan din behandler vejlede i diverse bandager og tapninger.
I nogle tilfælde kan der være behov for medicin (NSAID) eller en kortisonindsprøjtning, som er binyrebarkhormon. Helingen er langsomlig og smerter kan være tilstede i flere år.