Jeg har ondt i knæet – Hvad gør jeg ?
Årsagen til knæsmerter kan være mange:
Knæet er et af kroppens store led, som dagligt udsættes for store belastninger.
Selve knæleddet består af knogler, brusk, ledhinder, menisk, ledbånd og slimsætte. De omkringliggende strukturer består af muskler og sener. Det er en eller flere af disse strukturer som er årsag til smerter i og omkring knæet. Smerterne opstår typisk på baggrund af overbelastning, slitage, skader og gigtsygdomme.
Overbelastninger kan føre til senebetændelser, betændelse i senefæster og slimsække. Ligesom senerne kan overbelastes, kan knogler og brusk også overbelastes. Slidforandringer kan føre til forkalkninger i menisk og bruskvæv, ødelæggelse af bruskvæv samt irritation og fortykkelse af ledslimhinden.
Gigtsygdomme kan forårsage ødelæggelse af led-, brusk- og knoglestrukturerne. Derudover er skader i form af brud, ledbånds- og meniskskader også hyppige.
Knæsmerter kan forekomme hos alle – såvel unge som ældre.
Korsbåndsskade
Korsbånd er ledbånd, som findes inde i knæleddet. Dets funktion er at støtte og stabilisere knæet.
Der er to korsbånd; det forreste og det bagerste.
Det forreste har som vigtigste funktion at forhindre at skinnebenet glider fremefter i forhold til lårbenet. Hvorimod det bagerste forhindrer, at skinnebenet glider bagud.
Derudover bidrager korsbåndene til at stabilisere knæet ved rotationsbevægelser.
Det er ofte det forreste korsbånd, der beskadiges.
Skader på korsbåndet kommer typisk i forbindelse med idræt, hvor skoen stå fast i underlaget som f.eks. i fodbold, håndbold, badminton og alpin ski. Skaden opstår ofte i kombination med andre skader i knæet som f.eks. menisk og ledbånd.
Skaden af det forreste korsbånd kan være en komplet overrivning eller ukomplet med en delvis overrivning.
I det akutte stadie vil knæet typisk hæve en del og der vil være store smerter, hvorfor det kan være svært at undersøge. I disse tilfælde vil man ofte gentage undersøgelsen efter 1-2 uger, hvor hævelsen har fortaget sig. Efter 1-2 uger vil man føle en løshed i knæet, hvor man føler skinnebenet skrider i forhold til lårbenet. Der vil også kunne fremkomme knæsvigt.
Ofte kan diagnosen stilles i en undersøgelse. I tvivlstilfælde vil man foretage en MR-skanning, hvor man også vil kunne se de eventuelle andre skader i knæet.
Behandlingen på en korsbåndskade er i starten førstehjælp R-I-C-E for at begrænse omfanget af skaden, men også for at lindre smerte og hævelsen.
Operationen er den eneste metode, som kan genetablere korsbåndet på og dermed stabiliteten.
I dag er det dog langt fra alle der opereres. Typisk vil børn, unge eller hvis man har et meget fysisk krævende job få operationen tilbudt. Det samme er gældende hvis man dyrker meget idræt med skift som f.eks. fodbold og håndbold.
Det er dog ikke alle, der er generet af deres skade, og så behøves man ikke en operation. Ved hjælp af genoptræning af baglåret og stabilitetstræning, kan man træne knæet stabilt.
Efter en evt. operation skal man typisk have et halvt års genoptræning for at genskabe knæets funktion. Dette gøres oftest i samarbejde med en fysioterapeut.
Slidgigt i knæleddet – også kaldt artrose i knæleddet
Knæleddet består af lårbenets, skinnebenets og knæskallens ledflader. Knoglevævet er beklædt med brusk. Ved bevægelse glider ledfladerne mod hinanden. Derudover har knæleddet to bruskskiver – også kaldet menisk. Meniskens opgave er at beskytte brusken i leddet og virker stødabsorberende for knæet.
Slidgigt (artrose) i knæleddet er slidtageforandringer i ledbrusk, knogler og de øvrige strukturer i leddet som menisker og korsbånd.
Artrose medfører ofte en del smerter og stivhed. Stivheden forværres ved længere tids stillesiddende eller ved længere tids belastning som f.eks. gang. Ofte har man i gang smerter og kan have smerter om natten eller ved længere tids belastning. Nogle bevægelser nedsættes på sigt. Der vil også kunne forekomme ødemer (hævelse) af leddet.
Smerterne kan pludselig tiltage, hvis der løsrives noget brusk som sætter sig i klemme mellem ledfladerne.
Ved undersøgelse vil leddet ofte være hævet. Bevægeligheden nedsat. Der vil forekomme knirkelyde og skuren i leddet. Et røntgenbillede af knæet vil typisk bekræfte diagnosen.
Smerterne skyldes de slidte ledflader der glider mod hinanden bliver ujævne, hvilket giver smerte og stivhed i knæleddet.
Typiske faktorer der bidrager til udvikling af slidgigt er; overvægt, tidligere brud samt tidligere skader i knæet som f.eks. menisk og korsbåndskader, generel overbelastning af knæ som f.eks. gentagne benbøjninger. Derudover kan fejlstillinger som ”kalveknæet” eller ”hjulbenet” være faktorer som bidrager til øge risiko for slidgigt.
Artrose kan være arveligt især hvis man får det i en ung alder.
Ud over medicinsk behandling har træning god effekt på knæartrose. Med de korrekte øvelser kan du reducere smerterne samt opbygge tabt styrke i musklerne. Få hjælp hos din fysioterapeut til de rigtige øvelser. Fysioterapeuter tilbyder træningsforløb specifikt til knæ artrose. Disse forløb kaldes GLAD.
Ved meget slidgigt er behandlingen operation, hvor man evt. tilbyder knæalloplastik (Delvis eller hel udskiftning af nyt knæ).
Meniskskade
Meniskerne er 2 bruskskiver som sidder i knæleddet. Deres vigtigste funktion er at være stødabsorberende og stabiliserende for knæene.
Lårbensknoerne og skinnebenets flade ledflade i knæet har forskellige strukturer, hvor meniskerne udfylder mellemrummet mellem de to ledflader. På den måde virker de stødabsorberende og fordeler vægten over et større areal, så brusken slides/belastes mindre ved gang og løb.
Ved manglende menisk vil ledfladerne hurtige slides og der er risiko for udvikling af slidgigt.
Derudover er menisken med til at stabilisere knæleddet sammen med de omkringliggende ledbånd aflaster knæene ved gang og løb. Meniskens skålform er med til at stabilisere lårbensknoerne og sikre stillingssansen ved hjælp af de proprioceptive nerver.
Der kan opstå revner på tværs eller langs af menisken. Derudover kan der opstå mindre skade i den tynde kant på indersiden af knæet. Andre skader opstår i den tykkere del af menisken. På den måde kan der komme et stykke menisk i klemme mellem ledfladerne underbevægelse.
De fleste skader er så små, at de vil hele af sig selv.
Symptomer på en meniskskade vil være en stikkende smerte især ved belastning eller rotation af knæ. Der vil kunne forekomme låsning eller svigt af knæ især ved trappegang. Der vil i perioder være hævelse af knæ.
Som sagt vil de fleste meniskskader gå i sig selv – og behandlingen vil ofte være aflastning samt vejledning og instruktion af øvelser hos f.eks. en fysioterapeut.
Ved låsninger og vedvarende gener trods fysioterapeutisk behandling vil man overveje kirurgisk indgreb, hvor man enten vil reparere eller fjerne den del af menisken, som er skadet.
De fleste har dog god effekt af konservativ behandling via en fysioterapeut. Uanset om det er en mindre eller større skade på menisken vil behandlingen bestå af genetablering af evt. tabt bevægelighed samt træning af balance og styrke muskulaturen omkring knæet.
Løberknæ (friktionssyndrom)
Løberknæ er en af de hyppigste skader hos løbere (deraf navnet) men også cykelryttere. Generelt personer, som laver samme bevægelser gentagende gange med belastning.
En betændelsestilstand i slimsækken nederst på ydersiden af lårbenet, som ligger under en stor bindevævshinde (iliotibialbåndet). Ved langvarig bevægelse (løb, cykling), kan der opstå for meget friktion mellem bindevævshinden og knoglefremspringet (femurkondyl) på ydersiden af lårbenet, hvilket kan føre til at slimsækken bliver betændt. Det kan også skyldes et for hårdt træk/tryk af ledbåndet mod lårbensknoglen, hvilket kan medføre irritation og inflammation.
Løberknæ kan i visse tilfælde opstå, ved personer som f.eks. er hjulbenet, har skævhed i ankel eller fodstillingen mm. Her vil et par Formthotics indlæg være en rigtig god investering.
Smerterne vil typisk fremkomme på ydersiden af knæet, og kan i starten være svær at sætte en præcis placering på. Med tiden vil smerten dog blive mere afgrænset og forstærket, typisk efter kortvarig aktivitet.
Løberknæ behandles ved at aflaste området, dæmpe betændelsen (inflammationen) og selvfølgelig forebygge skaden. Det kan for mange være en stor hjælp at styrketræne og udstrække.
Der findes dog ikke noget "quick-fix". Det gælder om at aflaste, støtte og lytte til kroppen. Finde ud af hvad der er godt for din krop, og så holde fast i den beslutning/plan. Behandlingensperioden varer ofte 6-12 uger.
Er du løber, så nedsæt din løbemængde og løb på fladt underlag. Når du vil starte op med at løbe igen, typisk når styrkeøvelser ikke giver smerter, så øg løbemængden langsomt. Mærk efter hvad dit knæ siger til det. Gør det ondt, så er du løbet for langt.
Let aktivitet kan lindre på smerten. Nogle mærker også en lindring og effekt ved brug af kuldeterapi.
En del af behandlingen kan være at korrigere fejlstilling i fødderne. Denne korrigering kan laves ved brug af Formthotics indlægssåler, som laves hos en af autoriseret Formthotics behandler.
Derudover oplever mange en smertelindring, ved at tage en knæstrop og sætte over knæleddet, for at ændre på trækket i iliotibialbåndet.