Løbende kontrol af webshop

Jeg har ondt i skulderen – hvad gør jeg?

Årsagen til skuldersmerter kan være mange:

Ofte vil smerterne gå i sig selv efter uger eller måneder, men der kan også gå år. Ved den rigtige behandling og træning kan du fremskynde helingsfasen.
Skulderen er kroppens mest kompliceret led, da den ikke har nogen egentlig ledskål og har stor bevægelighed i alle retninger. Det betyder også at skuldersmerter kan forekomme hyppigt.

Leddet omgives af en ledkapsel, bestående af 4 primære muskler – også kaldet rotatorcuffen. Derudover er den omgivet af flere ledbånd og sener. Tilsammen udgør dette en kappe rundt om skulderen, som er vigtig både som støtte for leddet og for normal funktion og bevægelighed.

Derudover findes der en række slimsække. De skal sikre, at senerne glider smidigt i forhold til hinanden. Ved skuldersmerter kan der være betændelse i sener eller i ledkapslen, og der kan være betændelsesreaktion i slimsækkene.
Smerterne skyldes ofte en fejlbelastning eller overbelastning i relation til ens arbejde eller mere akutte skader i forbindelse med f.eks. sport. Disse vises oftest som en senebetændelsesreaktion (tendinitis)

De typiske symptomer er smerter lokaliseret omkring selve skulderleddet, eller leddet mellem kraveben og skulderen (AC-leddet, acromioclaviculærleddet). Smerterne kan trække ned i armen eller op i nakken. Derudover vi der ofte forekomme nedsat bevægelighed i nogle af skulderens bevægeligheder.
Behandlingen afhænger lidelsens art. De fleste kan behandles konservativ, dvs. uden operation, men via den rette behandling og træningsøvelser.

Senebetændelse i skulderen

er en irritation i en sene (ofte supraspinatussenen), som følge af overbelastning. Symptomerne er smerte og udtræthed af skulderen.
Betændelsen skyldes ikke bakterier eller virus, men er en følge af gentagen overbelastning.

De typiske gener er smerter i skulderen, specielt ved visse aktiviteter. Smerterne kan føre til reduceret funktion i skulderen. Hos nogle opstår smerterne efter uvant arbejde eller aktivitet.

Du bør undgå de bevægelser og aktiviteter som provokerer smerten, men du skal ikke være passiv eller gå med armen helt i ro. I så fald stivner skulderen, og det kan tage lang tid og give mange gener at få genskabt bevægeligheden igen og det kan få den til at hæve op og medføre yderlig smerte.

En fysioterapeut kan give vejledning i træning, som kan forbedre skulderfunktionen. Træningen består som regel af mange gentagelsesøvelser med let vægt.
Behandlingen bør kombineres med råd om rigtige arbejdsstillinger og øvelser, der kan rette op på nedsat funktion og belastning, du kan tåle.

Når man skal i gang igen med sin aktivitet kan det være godt med en skulderbandage eller en optapening og/eller kinesioptape, der støtter skulderen. Nogle finder også hjælp i holdningsbandager eller kompressionstrøjer.

Operation kan være aktuelt i vise tilfælde for at forbedre pladsforholdene i skulderleddet.

Antibiotika virker ikke ved senebetændelser. I stedet bruges medicin, som dæmper disse betændelser, f.eks. NSAID eller binyrebarkhormon/steroid. Dette tages i samråd med sin læge.

Slimsækbetændelse (bursitis)

Udgør kun en lille del af alle skulderlidelser og kan forekomme sammen med senebetændelse
Akut bursitis i skulderen starter ofte med akutte smerter, som kan forstyrre nattesøvnen. Ved denne tilstand udløser de fleste bevægelser smerter.

I skulderen findes der flere slimsække, der ligger mellem senerne. Af og til opstår der betændelse (inflammation) i sådanne slimsække (bursit) i skulderen. En akut betændelse i skulderens slimsække kaldes bursit på lægefagsprog.

Slimsækkene er små ”lommer” der hæver op og fyldes med væske ved irritation. Smerterne bliver værre i løbet af kort tid og sidder i skulderen og på forsiden af armen.
Smerterne kan være stærke, også når armen er i hvile og om natten. Ofte kan smerterne være så stærke, at du ikke kan sove. Du vil ofte have problemer med at klæde dig af og på og at bruge armen.

Kronisk bursitis starter mere gradvist og har ofte et langvarigt forløb, hvor bestemte bevægelser og belastninger forstærker smerte.
Smerterne mærkes som regel kun ved aktivitet, og de har ofte været der i længere tid. Arbejde og belastning kan føre til opblusning af betændelsen.

Du kan få smerter i hvile og natlige smerter. Smerterne kan fremprovokeres ved at ligge på den dårlige skulder.

Ved slimsækkebetændelse bør du undgå de bevægelser og aktiviteter som provokerer smerten, men du skal ikke være passiv eller gå med armen helt i ro. I så fald stivner skulderen, og det kan tage lang tid og give mange gener at få genskabt bevægeligheden igen og det kan få den til at hæve op og yderlig smerte.

Kapsulitis (ledkapselbetændelse) - ”Frossen skulder”.

Kapsulitis forekommer sjældent – kun ca 10 % af alle skulderlidelser, og halvdelen skyldes en tidligere skade.

Frossen skulder er en tilstand, som skyldes skade på ledlæbe og ledbånd.
Sygdommen kan være udløst af et fald eller knoglebrud, men kan også opstå uden nogen egentlig årsag. I disse tilfælde kalder man det sekundær kapsulit.
Generne kan også komme på grund af manglende aktivitet i skulderen over en længer periode. F.eks. apoplexi med lammelse, efter brud eller ved leddegigt.
Der forekommer store smerter og senere stærkt nedsat bevægelighed/skulderstivhed, deraf navnet ”frossen skulder”.

Diagnosen behandles med medicin, fysioterapi eller operation.
Hensigten med behandlingen er at lindre smerterne og at forhindre, at tilstanden bliver kronisk. Det er vigtigt at holde armen i bevægelse indenfor det smertefrie område.
Ofte starter du med almindelig receptfri smertestillende medicin som første behandling.
Fysioterapi kan også anvendes ved frossen skulder i kombination med andre behandlinger, når smerterne tillader det. Behandlingen består oftest i smertenedsættende behandling i form af bandager, kinesiotape, tapning. Når bevægeligheden begynder at kommer, kan en fysioterapeut også hjælpe med at justere øvelserne.

Forløbet er langvarigt typisk 8-18 måneder i visse tilfælde længere.

AC-leds overbelastning (Akromioclaclavikulær leddet)

Er leddet mellem kravebenet og den øvre del af skulderbladet. Smerter i AC leddet skyldes ofte slidgigt mellem kraveben og skulderblad forårsaget af et traume eller nedslidning efter arbejde – også kaldet artrose i acromioclavikulær leddet (AC-Leddet).
Ved fald eller slag skyldes smerten ofte slappe ledbånd, en betændelsesreaktion og på sigt kan dette bevirke slitage – også kaldet artrose. Hos yngre mennesker kan problemerne opstå på baggrund af ubalance i muskulaturen efter en skade eller efter et brud i knoglen. Hos ældre skyldes smerterne overbelastning efter ensformigt arbejde over hovedhøjde.

Tilstanden er smertefuld. Smerten er lokaliseret over AC-leddet og smerten trækker om i nakken. Smerten beskrives som murrende, lokaliseret til omkring skulderbuen. Dvs. ovenpå og på siden af skulderen. Smerterne provokeres typisk ved bevægelse af armene over vandret, eller når du ligger på skulderen.

Slidgigt (artrose)

Slidgigt kyldes en nedslidning af ledbrusken og der vil opstå forandringer af knoglen. Artrose kan opstå i alle kroppens led. Ofte vil smerten og uroen forsvinde af sig selv over tid.

Diagnosen vil blive foretaget gennem en grundig undersøgelse evt. suppleret med et røntgenbillede fra egen læge.

Ofte vil smerterne brænde ud af sig selv over tid. Hensigten med behandlingen er at lindre smerterne / symptomerne. Dette kan gøres ved medicin eller blokæde via egen læge.

Ligeså vigtigt det er at undgå aktiviteter og bevægelser som fremprovokerer smerterne, ligeså vigtigt er det at holde skulderen aktiv med bevægelser. Dette kan din lokale fysioterapeut være behjælpelig med.

En fysioterapeut kan hjælpe med introduktion i de korrekte øvelser men også med anden smertebehandling. Behandlingen hos din fysioterapeut kan være et godt alternativ eller et godt supplement til den medicinske behandling.