Velkommen til vores BandageGuide

Du er formentlig endt på denne side fordi du, eller en patient, har smerter i forbindelse med en skade, og søger noget til at aflaste området og hjælpe mod smerterne.

Vi vil til hver en tid anbefale dig, at kontakt egen læge eller din lokale fysioterapeut, hvis du har smerter eller mistanke om en skade. 

Klik på området hvor du har ondt

På figuren kan du klikke på de råde områder og blive klogere på de skader, som oftest opstår i det valgte område. Under hver skade/diagnose vil der være en beskrivelse samt et udvalg af de produkter, som vi anbefaler at benytte for et hurtigere, sikre og bedre forløb. 

Bandager

Bandager bruges ofte når skaden er sket og området har brug for ro og aflastning. Bandager er gode da de giver ro og mindske risikoen væsentligt for uhensigtsmæssige bevægelser, som kan forværre en skade. Bandager skal bruges i samspil med (genoptrænings)øvelser da det er vigtigt at træne sener, led og muskulatur op i skadesområdet. Bandagen kan være med til at give området ro mellem træningssessioner, så området kan restituere hurtigere og mere effektivt.

Bandager bruges ikke kun når skaden er sket, faktisk er der mange som bruger bandager i forbindelse med fysiskaktivitet - for at undgå skader. Det kan f.eks. være hvis du har haft skader før, og vil undgå at skulle få det igen.

Klik på mig

Skulder Skulder Albue Albue Albue Albue Nakke Ryg Lænd Hånd Hånd Hånd Hånd Knæ Knæ Ankel Ankel Fod Hæl

Smerte

Smerte er kroppens beskyttelsesmekanisme – behøves ikke at være farligt. Smerte er kroppens alarm, der fortæller os, at der er lige noget, som vi skal kigge på. Den fortæller os ikke om der er noget, der er gået i stykker eller om det er noget alvorligt, den gør os kun opmærksom på, at vi skal stoppe op og tjekke om alt er, som det skal være. Så smerte er et smart og godt redskab kroppen har. Den fungerer som en bilalarm, der aktiveres og så tjekker man op på, om der er sket nogen skade eller om det var en falsk alarm. 

Et eksempel mange af os kender: hvis vi f.eks. træder på en legoklods, så kan det gøre meget ondt, vores alarm aktiveres, men vi ved godt, at det ikke er alvorligt og at smerten er væk om lidt igen. Det ved vi på baggrund af erfaringer og vores fornuft. Det samme med smerte i aktivitet. Her vil vi også bruge vores erfaringer og fornuft, og ud fra dette handler vi.

Som udgangspunkt er kroppen god til at reparere sig selv… rødme, hævelse, varme, nedsat bevægelse er kroppens måde at beskytte sig selv på (også kaldet inflammation). Inflammation er kroppens egen ”medicin”, hvor den øger kroppens egne processer. Inflammation er kroppens egen medicin til at reparere sig selv på. Inflammation er en naturlig reaktion ved vævsændring og skade.

Skadesbehandling

Når der sker en skade i bevægeapparatet, skal der først vurderes om det er en fraktur, luxation eller vævsskade.

Ved fraktur eller luxation skal man på sygehuset.

Når en skade opstår i forbindelse med sport eller anden aktivitet, er det oftest en ledbåndsskade eller en vævsskade. Det kan f.eks. være en forstuvet ankel eller knæ, en muskelskade, som et trælår, eller en muskel fibersprængning/forstrækning.

Ved en vævsskade, vil det typisk medføre en akut blødning i vævet. Da en blødning forekommer i vævet inde i kroppen, kan vi ikke se den – og derfor kan det være svært at vurdere hvor stor skaden er, hvad vi skal stille op og hvad der virker bedst?
Her kan man med fordel benytte sig af PRICEM – et redskab vi alle kan benytte i den akutte situation, og som vil gøre en forskel i helingsforløbet. En rigtig god start på behandlingen.

PRICEM

Ved en akut skade er der nogle trin, som kan begrænse skadesomfanget og forkorte helingsperiode, og derfor er anbefalingsværdig at følge.

Protection:

Protection og rest hænger tæt sammen. Beskyt det skadet væv mod yderligere skade. Dvs. vigtigt at få stoppet en evt. aktivitet så hurtigt som muligt og give området ro.

Rest:

Med rest menes ro i det skadet væv, således det ikke udsættes for yderlig stress. Hold det skadet område i ro.

Den øvrige del af kroppen kan med stor fordel trænes, så længe det beskadiget væv ikke udsættes for yderlig stress. Træningen af den øvrige del af kroppen kan bidrage til en øget helingsproces pga. øget blodcirkulation. Derudover sørger man for at vedlige holde resten af kroppen, så den bibeholdes så stærk som muligt.

Ice:

Der er mange meninger om is/kulde behandling. Mange tror fejlagtigt at is/kulde nedsætter evt. hævelse, det er der ikke noget, der tyder på at det gør. Måske det kortvarigt kan hindre let hævelse pga. den sammentrækning der sker i blodkarrene, men efterfølgende vil der ske en karudvidelse, og der vil komme en øget mængde blod til området. Omvendt ved de fleste at is/kulde kan virke smertedæmpene og derfor giver det god mening at bruge is/kulde i det akutte stadie.

Compression:

Den vigtigste del er kompression. Kompression skal stoppe blødningen så hurtigt som muligt.
Evt. pres en finger på selve skaden, som var det et åbent sår – hold presset med fingeren til der ligges en stram kompressionsbandage på (ikke elastisk). Hellere lidt for stramt i starten. Det værste, der kan ske er, at legemsdelen vil begynde at sove el dunke – og så kan man løsne det lidt, men gerne lad det sidde godt stramt de først 20-30 min. Derefter skiftes det til en mindre hård kompression, hvor blodet og ilt kan løbe frit.

Kompressionen holdes på, så længe der er behov dvs. så længe risikoen for hævelse er til stede. Det kan i nogle tilfælde være op til flere dage. Hvis man har den på om natten er det vigtigt man tjekker at kompressionen ikke lukker for blod/ilt tilførslen. Dette kan ses hvis området skifter farver eller begynder at sove. I det tilfælde skal kompressionen løsnes lidt.

Elevation:

Her er tanken at man vil nedsætte trykket i blodkarrene og dermed reducere hævelsen. Ved elevation skal den beskadiget legemsdel løftes til over hjertehøjde.

Mobilisation:

Det er vigtigt at mobilisere/bevæge den beskadiget kropsdel så hurtigt som muligt. Dvs. så snart smerten tillader det. Dette skal gøres for at starte remoduleringsfasen straks. Det er den fase, der skal reparere det beskadiget væv. Mobiliseringen bidrager også til at øge blodcirkulation og til at genoprette det naturlige bevægemønster.