Jeg har ondt i foden – Hvad gør jeg?
Årsagen til smerter i foden kan være mange. Da foden består af mange knogler og led, sener, ligamenter og muskler, kan evt fejlstillinger i foden øge risikoen for smerter - f.eks. ved platfodhed, hulfod, skævhed i ankel osv.. Ændringer i fodens biomekanik kan give forkert trykbelastning og dermed smerter.
Smerter i foden kan også være som følge af tilskadekomst i sport (ledbåndsskader), et vrid, forstuvning, nedsunken forfod, hælspore, efter et fald og med et evt. medfølgende knoglebrud osv. I mange tilfælde skyldes ondt i foden dog overbelastning i sener og muskelvæv omkring leddene. Visse sygdomme som f.eks. slidgigt i foden, leddegigt, urinsyregigt mm vil også typisk give smerter i foden.
Ved en skade i foden skal den aflastes og have ro. Derudover bør du træne muskulaturen gradvis op. I genoptræningen kan der med fordel benyttes nogle af vores bandager og kinesiotape og kuldeprodukter som smertebehandling - og på den måde komme hurtigere i mål med behandlingen/træningen. I genoptræningen anbefaler vi desuden nogle af vores træningsrekvisitter som fx elastikker, vippebræt mm.
Kontakt din læge eller lokale fysioterapeut for mere specifik behandling og øvelser.
Hælspore / Plantar fascitiis
En af de hyppigste årsager til Plantar fascitiis (inflammation i svangsenen) er overbelastning af foden lige der hvor svangsenen hæfter på hælknoglen. Det kan skyldes flere forskellige ting, f.eks. fejlstilling i fod, øget træningsmængde hvor foden belastes (ved løb eller hvis man står længe på et hårdt underlag ), overvægt, forkert fodtøj eller hos ældre, da fedtpuden skrumper med alderen. I nogle tilfælde kan man ved røngten se en knogleudvækst (hælspore) ved hæftet på hælbenet - det er dog ikke altid tilfældet, og i de fleste tilfælde skyldes smerterne en betændelseslignende tilstand (inflammation) i selve svangsenen.
Der er flere forskellige tiltag til både at forebygge og behandle plantar fascitiis. Forebyggelse kan bl.a. bestå af god opvarmning før løb, brug af sko med ekstra god stødabsorbering og som sidder fast om hælen, udspændning af ben og haser efter træning.
Når først man har fået en "hælspore" er aflastning rigtig vigtig. Senen skal have ro og man skal have tålmodighed. Det kan tage op til 2 år at blive en hælspore kvit. Man kan smertedæmpe med is, og nogle har god effekt af at få hælen tapet. Indlæg, der retter en eventuel fejlstilling af foden hjælper rigtig mange. Man kan også få såler og bandager, der er specielt tilpasset plantar fascitiis, og som kan være med til at aflaste svangsenen.
Træning af de små muskler i foden har også god effekt – dette kan man få hjælp til hos en behandler (fysioterapeut).
Hallux valgus
Hallux valgus (skæv storetå) er en tilstand hvor storetåen drejer ind mod de andre tæer, og typisk vil storetåens grundled begynde at bule udad og danne en knyst. Der vil ofte forekomme smerter ved knysten (inflammation i slimsæk) samt ved tå nr. 2, da storetåen presser ind mod eller ligger ind over denne.
Tilstanden – hallux valgus / skæv storetå – kan muligvis være arvelig eller opstå ved brug af forkert og for smalt fodtøj. Ledbånd og muskler kan med alderen blive trætte og derved kan man også få hallux valgus. Leddegigt eller forkert fodstilling (fx hulfod eller forfodplatfod) kan også være en udløsende faktor.
Det kan være svært at forebygge hallux valgus – man kan dog med korrekt fodtøj forebygge, at tilstanden forværres. Når først man har fået hallux valgus kan man forsøge at lindre smerterne på forskellige måder: Det vigtigste er at få nogle brede sko med lav hæl, så man undgår trykgener. Kuldebehandling med is kan lindre inflammationssmerterne, og man kan bruge polstring i gel og silikone mellem storetåen og den næste tå som aflastning. Der findes også forskellige bandager og natskinner til opretning af storetåen.
Akillessenesmerter
Den største og stærkeste sene, vi har i kroppen, er akillessenen. Den binder læggen sammen med hælen og essentiel for bevægelser som løb, gang og hop. Ved langvarig belastning af akillessenen – oftest sportsfolk, der løber/hopper og springer meget – kan der opstå en betændelsestilstand / inflammation, som giver smerter på og omkring senen. Det er tit ved den nederste del af senen og bagpå hælen, hvor smerterne mærkes mest – oftest når man er fysisk aktiv – man kan opleve, at området omkring senen hæver.
Årsagerne til akillessenesmerter kan være mange. Løb på hårdt underlag, dårligt fodtøj, øget træningsmængde, alder er blot nogle. Betændelsestilstanden kan blive kronisk, hvis ikke man bliver behandlet med medfølgende forværrede og konstante smerter ved såvel træning som almindelig gang. Så det er vigtigt ikke at negligere smerter i og omkring akillessenen.
Smerter i akillessenen behandles først og fremmest med aflastning – sørg for ikke at ”overtræne”. Udstrækning, påsmøring af kølende salve samt anden form for træning – eventuelt i samarbejde med en behandler – kan give god effekt og være nødvendigt i en periode. Mange kan få glæde af et indlæg med stødabsorbering, hvor hælen løftes lidt for at aflaste akillessenen.
Man ser også, at akillessenen bliver revet delvis eller helt over (akillesseneruptur). Her vil man enten få en såkaldt Walker støvle (eller gips) på, så senen kan vokse sammen eller måske bliver man opereret. Ved ruptur venter en forholdsvis lang genoptræning.