Ledbåndsskade i fodled /
Forstuvet ankel

Forvredne (forstuvet) fodled med ledbåndsskader hører til de mest almindelige idrætsskader, men er et problem, som påvirker fodens stabilitet, uanset idræt eller dagligdag.

Skaden opstår, når man træder forkert med en stor del af kropsvægten på den skadede fod, som så vrides udenfor det normale bevægelsesområde og belaster ledbåndet i fodleddet. Voldsom hævelse og smerte er ofte et resultat at denne type skade.

Fodledsskaden rammer næsten altid de ydre ledbånd i foden. På ydersiden af foden sidder hovedsageligt tre ledbånd, som sammen bidrager til grundstabiliteten i foden.

Ved visse skader påvirkes flere ledbånd samtidigt med en ofte kraftigt nedsat stabilitet i foden, som en direkte følge.
 

Hvad er en høj og lav ankelforstuvning?

En ankelforstuvning opstår, når ledbåndene omkring anklen strækkes eller rives over, og kan opdeles i to hovedtyper: høj og lav ankelforstuvning. Forskellen ligger i, hvor i anklen skaden sker, og hvordan den påvirker ledbåndene.

1. Lav ankelforstuvning (lateral forstuvning):

• Dette er den mest almindelige type ankelforstuvning, og den involverer typisk de ledbånd, der støtter den ydre del af anklen.
• Skaden sker ofte, når anklen vrisser udad, hvilket medfører skade på de laterale ledbånd, især den anterior talofibulare ledbånd (ATFL) og den calcaneofibulare ledbånd (CFL).
• Symptomerne inkluderer hævelse, smerte på ydersiden af anklen, og vanskeligheder med at støtte på foden.

2. Høj ankelforstuvning (syndesmose-forstuvning):

• En høj ankelforstuvning involverer ledbåndene, der forbinder de to knogler i underbenet, tibia og fibula, ved den øvre del af anklen, kaldet syndesmosen.
• Skaden sker typisk, når foden drejes indad eller på anden måde vrides unaturligt, og ledbåndene mellem tibia og fibula strækkes eller rives over.
• Symptomerne kan være mere alvorlige end ved en lav forstuvning, og der kan være betydelig hævelse og smerte i den øvre del af anklen, samt problemer med at gå og bære vægt på foden.

Behandling af forstuvet ankel:

• Begge typer kræver akut kompression, is, hvile/elevation og så snart leddet tillader det, bevægelse, men en høj ankelforstuvning kan kræve længere restitutionsperiode og i nogle tilfælde fysioterapi eller endda kirurgi, afhængigt af skadens alvorlighed.

Så hovedforskellen er, hvor skaden er lokaliseret (lav vs. høj) og hvilke ledbånd der er påvirket. Den høje ankelskade er mere kritisk men forekomsten er heller ikke så høj.