OSTEOPOROSE

Osteoporose også kaldet knogleskørhed opstår når knoglemassen og knoglestyrken er nedsat i så stor grad at der er stor risiko for knoglebrud ved selv de mindste belastninger.

Denne sygdom rammer oftest kvinder over 50 år (ca. hver 3. kvinde), og tallet er stigende for mænd (hver 6-8 mand over 50 år)
Knogleskørhed kan gå i arv og kan skyldes at man i sin barndom eller ungdom har opbygget for lidt knoglevæv, eller at man senere i sit liv har haft et for stort knogletab.

Andre grunde til Osteoporose:

  • Tidlig overgangsalder (45 år)
  • Stort forbrug af alkohol
  • Tobaksrygning
  • Lav testosteron produktion hos mænd.
  • Behandling med binyrebarkhormon.
  • Gigtsygdomme såsom leddegigt.
  • Stofskiftesygdomme
  • Mangel på kalk og D-vitamin samt motion.

Der er ingen symptomer på knogleskørhed og det vil derfor først kunne ses når et knoglebrud opstår. Ofte vil det ske i ryghvirvlerne som kan give lændesmerter, derudover kan knoglebrud opstå i hofterne samt håndledsregionen.

Billede

Anbefalede produkter

Behandling

Osteoporose kan behandles med medicin, operation eller du kan:

  • Begræns dit forbrug af alkohol
  • Undlade at ryge
  • Sørg for at få nok kalk og D-vitamin
  • Dyrk regelmæssig motion.