Jeg har ondt i ryggen – Hvad gør jeg ?
Årsagen til smerter i ryggen kan være mange. Smerter i ryg kan være overbelastning, akut hold i lænden, knogleskørhed (sammenfald i ryggen, osteoporose), muskelinfiltrationer eller diskosprolaps. Smerter i ryggen kan have mange navne: Lumbago, hekseskud, myoser, "low back pain", Ischias osv. Mellem 80-90% af alle danskere vil på et tidspunkt rammes af smerter i ryggen, som kan skyldes alt fra tunge løft, sportsskader, inaktivitet eller arvelige gener, men ofte er det en kombination af forskellige årsager.
Noget af det allervigtigste, man kan gøre, når rygsmerter rammer, er at forblive i aktivitet. Inaktivitet forværrer i de fleste tilfælde tilstanden. Ryggen heler bedst ved bevægelse - ved normal og regelmæssig aktivitet. Går smerterne ikke væk, kan det være nødvendigt at kontakte en behandler - fysioterapeut, kiropraktor eller læge, som oftest vil give øvelser i forbindelse med behandling. Træning med elastikker og bolde er vigtigt i forhold til at styrke rygmuskulaturen. Et hjælpemiddel i form af en bandage kan også være en god hjælp i en periode.
Lumbago / Lændesmerter
Lændesmerter – også kaldet lumbago – rammer op til 60-80% af befolkningen på et eller andet tidspunkt i livet. Det er en af de hyppigste og mest almindelige smerteforekomster hos befolkningen. Smerterne sidder i den nedre del af ryggen – lænden og/eller baller. Smerterne kan opstå pludseligt eller gradvist og vare alt fra få uger (akutte lændesmerter) til mange måneder (kroniske lændesmerter).
Musklerne kan føles spændte og ryggen stiv, det gør ondt i hele den nederste del af ryggen og kan trække ned i ballen og benet.
Akutte smerter i lænden/nedre del af ryggen går i de fleste tilfælde over af sig selv, forskellige faktorer så som f.eks. tungt fysisk arbejde, overvægt, dårlig fysisk for, slidgigt (artrose) kan øge risikoen for tilbagevendende smerter i ryggen/lænden.
Ved lændesmerter/lumbago er det vigtigt at holde sig i bevægelse, så ryggen/lænden ikke bliver stiv og muskulaturen svækkes. En bandage kan her være en stor hjælp i starten. Mange har glæde af kulde- eller varmebehandling (isposer eller varmepuder) til smertelindring.
Træning i form af ryg- og maveøvelser, når den akutte fase er over er særdeles vigtig – dette kan man evt få hjælp til hos en behandler (fysioterapeut, kiropraktor).
Diskusprolaps
De fleste kender diagnosen diskusprolaps (i lænden), som kan kendetegnes ved smerter der stråler ud i benet, nedsat kraft og føleforstyrrelser. Der er ikke altid smerter. Smerter/symptomer skyldes, at der trykkes på nerverødder eller rygmarv.
Diskusprolaps i lænden er den hyppigste form for prolaps, og alle kan rammes. Ofte har man haft smerter i den nedre ryg / lænden forinden, og risikoen for en diskusprolaps kan øges ved tungt fysisk arbejde. Også aldersbetinget nedbrydning af bindevævet i diskusskiverne, ulykker i forb. med fald, bilulykker eller anden pludselig overbelastning af rygsøjlen kan forårsage diskusprolaps.
En diskusprolaps diagnosticeres ved lægens undersøgelse, ofte ledsaget af en CT- eller MR scanning. Oftest vil man ikke operere, men derimod aflaste ryggen evt suppleret med smertelindrende medicin.
Langsom genoptræning i samarbejde med en behandler, når smerterne er aftaget vil muligvis kunne forebygge en ny prolaps. Det gælder om at styrke muskulaturen i rygområdet.
Knogleskørhed (osteoporose)
Osteoporose – også kaldet knogleskørhed – kan forklares som en knoglesygdom med nedsat knoglestyrke grundet forandringer i knoglemassen, som enten forekommer efter overgangsalderen (mangel på østrogen), ved tabt knoglemasse pga alder, mangel på fysisk aktivitet eller grundet en sygdom.
Knogleskørhed opdages ofte først ved et knoglebrud og diagnosticeres ved en såkaldt DEXA-scanning og evt røntgen (hvor man kan se sammenfald af ryghvirvler på rygsøjlen).
Når man får osteoporose er der stor risiko for knoglebrud, især i ryggen, håndleddet og hoften., og er den hyppigste årsag til knoglebrud hos ældre.
Allerede i 40 års alderen begynder man at tabe knoglemasse, men med en række livsstilsændringer kan man sørge for at begrænse knoglesvækkelsen – bla. ved motion, den rigtige kost, optimalt indtag af vitaminer (især kalk og D-vitamin). Især fysisk aktivitet er vigtig – al træning og motion kan gavne. Også balancetræning har vist sig at være vigtigt – specielt for ældre.