Ophør af Streifeneder produkter

Sports Pharma A/S forhandler ikke Streifeneder produkter efter 1. april 2026.

Efter mange års samarbejde med Streifeneder må vi desværre meddele, at vi pr. april 2026 mister forhandlingen og dermed muligheden for at købe Streifeneders produkter.

Streifeneder-gruppen har pr. august 2025 ændret ejerstruktur, idet Embla Medical hf (tidligere Össur) har opnået en majoritetsandel på 51%. 
Embla Medical hf vil derfor fremover håndtere alle forespørgsler og alt salg af produkter fra Streifeneder ortho.production GmbH. Alle henvendelser vedrørende disse produkter bedes derfor rettet direkte til dem.
Vi har fortsat enkelte produkter på lager og vil derfor løbende sælge ud, så længe beholdningen rækker.

Vi vil naturligvis fortsætte forhandlingen af alle vores øvrige brands, som mange af jer allerede benytter. Her kan blandt andet nævnes Mediroyal, United Ortho, F. Gottinger m.fl.

Har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte os. Du kan desuden møde os på Bandagisternes Årsmøde i Horsens den 17.–18. april 2026, hvor vi har en stand med et udvalg af produkter.