• Formthotics produktinformation

     

    Link til shop - SPORT modeller

     

    Link til shop - MEDICAL modeller


     

  • Brug af Formthotics i fysioterapien

    Tilbage

    Kan fysioterapeuter lave ortoser?

    Ja!

    Det ser ud til, at mange fysioterapeuter er af den mening, at det måske er meget svært og teknisk at lave ortoser. Men litteraturen viser, at virkningen af forskellige slags ortoser, selv meget simple, er effektiv.

    Fysioterapeuter i USA bliver rutinemæssigt uddannet til at lave ortoser, og der er mange fysioterapeuter i New Zealand og Australien, der laver disse simple ortoser. Der er ingen lovlige eller etiske regler der begrænser, så fysioterapeuterne ikke kan lave ortoser.

     

    Hvorfor skulle fysioterapeuter ønske at lave ortoser?

    For at deres patienter kan få det bedre hurtigere og undgå gentagelse af problemet! Ortoser er til for at forbedre funktionen i ben og fod. Forbedret funktion er en smertefri funktion og at forbedre funktionen af det muskuloskeletale system er fysioterapeutens arbejde.

    Foden er bindeleddet mellem kroppen og jorden; derfor har funktionen af foden en stor del af skylden for forekomsten og vedvarende problemer i det muskuloskeletale system.

    Ortoser er den hurtigste og mest effektive måde at forbedre fod- og benfunktionen og burde være en integreret del af måden at behandle muskuloskeletale problemer.

    Mange har ofte somatisk dysfunktion (begrænsninger) af leddene i foden. Disse bør mobiliseres, før ortoserne tilpasses.

    Du kan mobilisere disse led, så hvorfor ikke også tilpasse ortoser?

     

    Hvor vil ortoser gavne?

    Mange af de mest almindelige problemer, som man behandler, kunne være behandlet hurtigere og permanent ved at bruge ortoser!

    1. Smertende fødder og ben er et almindeligt problem, specielt for de, som i deres arbejde står på et hårdt underlag. Disse forhold kan være umulige at behandle uden ortoser.

    2. Overbelastningsproblemer i underekstremiteterne, såsom plantar fascit, achillessenen, ”shin splint” (skinnebensbetændelse), patellofemoralt syndrom, iliotibialt båndsyndrom, springerknæ og andre problemer, som er både frustrerende og ikke mange forstår, responderer rigtigt godt med ortoser.

    3. Forstuvning af anklen er den hyppigste sportsskade, og der er klare tegn på, at ortoser er med til at fremme rehabilitering og forhindre gentagelse. Proprioception og balance er funktioner hørende til underekstremiteterne.

    4. Tilbagevendende smerter i den nedre del af ryggen, specielt pelvin dysfunktion. Selvfølgelig skal man først mobilisere begrænsningen i leddene, men der er bevis for, at ortoser kan hjælpe til at undgå gentagelser.

    5. Genstridige problemer i det muskuloskeletale system. Der bliver refereret til foden, som den lukkede ende af den kinetiske kæde. Dette betyder, at den er holdt fast til jorden og påvirker kinetisk og kinematisk resten af skeletstrukturen. Mange problemer med forbindelse til hofter, ryg og skuldre ville vise sig mere medgørlige, hvis man har rigtigt tilpassede ortoser.

    6. Undgå deformiteter. Ligtorne, hård hud og knyster er alle relateret til dårlig funktion af foden. Med ortoser kan man undgå dem og også undgå, at de kommer igen.

    7. Lindre gigtsmerter. Smertefuld led- og hoftedegeneration (gigt) kan være relateret til dårlig funktion af fod og ben, og ortoser kan ofte lindre gigtsmerter.

    Er pronation en følge af sportsskader?

    Bestemt ikke! Pronation er ikke et grimt ord! Disse problemer er relateret til dårlig funktion af underekstremitet og gentagne forstuvninger af følsomme bløde vævsstrukturer. Pronation er en normal bevægelse af subtalare led, som bliver kontrolleret af muskler.

    Pronation betyder, at svangen bliver lavere, bredere, længere og mere fleksibel. Dette skaber den ideelle fod til kontakt med jorden (gangart). Subtalar pronation er absolut nødvendig for normal tilpasning og støddæmpning gennem gang.

    Subtalarleddet vil måske ikke supinere igen, som normalt ved gang, og denne forsinkede gentagne supination bliver refereret til som ”over” eller ”hyper” pronation.

     

    Disse termer er blevet populariseret af producenterne af løbesko for at sælge flere sko, der kan ”kontrollere pronation”. Det er bevist, at sko ikke afhjælper dette. ”Barfodsteknologi”-sko er blevet solgt på basis af, at de tillader ”fri” ledbevægelse. Biomekaniske ganganalyser har konsekvent vist, at foden og benet fungerer bedre, når man har bare fødder (eller bruger ortoser), end når man har sko på. På trods af påstandene, der bliver brugt for at sælge sko, er disse baseret mere på teoretisk polerede videnskaber end på videnskaben selv.

     

    Hvornår skal en fysioterapeut bruge ortoser?

    Forbedring af fod- og benfunktionen er den hurtigste og mest pålidelige måde at lindre symptomerne hos patienterne ved belastningsskader eller de andre tilstande beskrevet ovenfor. Brug ortoser tidligt i behandlingen, ofte som første modalitet til:

    1. at sørge for en hurtig (inden for 3 dage, nogen gange med det samme) forbedring af symptomer.

    2. at få patientens tillid ved hurtige fremskridt.

    3. at sætte patienten i stand til at forblive aktiv og vende tilbage til sine aktiviteter hurtigere.

    4. at få de andre modaliteter til at blive mere effektive.

    5. at reducere antallet af behandlinger, som det kræver at løse problemet.

    6. at undgå frustration ved at lave den korrekte behandling for tilstanden, men ikke være i stand til at løse problemet.

    7. at undgå gentagelse af problemet, når patienten genoptager sin sport eller anden aktivitet.

    8. at tilføje en færdighed til din terapeutiske viden. Ortoser kan være et vigtigt værktøj.

    Gør indlæg ikke musklerne i fod og ben svagere?

    Der er en opfattelse af, at indlæg er at betragte som ”svangstøtte”. Indlæg forbedrer funktionen, det gør svangstøtter ikke!

    Faktisk er der bevis for, at noget af effekten med ortoser er at stimulere via reflekser i de statiske og fasiske muskler i fødderne og benene, så musklerne bliver mere aktive og stærkere. Hvis indlæg er korrekt tilpasset er de effektive og uden negative virkninger.

     

    Hvordan skal jeg begynde med at bruge ortoser for at behandle mine patienter?

    Faste vaner er svære at bryde. Vi har ofte et ønske om at gøre tingene anderledes, men udskyder det, fordi vi har det bedre med at fortsætte med at gøre det, som vi ”plejer”. Dybest set er vi bange for, at vi måske ikke gør det rigtigt eller laver FEJL!

    Hvis vi ikke havde modet til at lære at cykle eller køre bil, ville vi stadig gå.

    At lave ortoser med FORMTHOTICSTM er meget lettere og sikrere end at køre bil.

    Her er nogle forslag:

    1. Beslut dig til at lære det af hensyn til dine patienter. Det vil spare dem både tid og penge.

    2. Beslut dig til at gøre det for dit professionelle omdømme og anseelse.

    3. Kontakt din lokale FormthoticsTM distributør og fortæl dem, at du er interesseret. De kan sende dig noget materiale om FORMTHOTICSTM. Vi kan også give eksempler på udgivelser omkring effekt af fodortoser, hejsemekanismen/løftemekanismen, supinationsmodstanden og de negative virkninger af sko.

    4. Køb et FORMTHOTICSTM prøveudstyr (inkl. kiler) og øv dig med at tilpasse til en ven eller et familiemedlem. Det er som at lære at cykle med støttehjul.

    5. Start altid med at prøve en ny teknik eller modalitet på en ny og nem patient, aldrig én med vanskelige, kroniske problemer, som intet tilsyneladende virker på (send dem til en fodterapeut/fodlæge). Én, som for nylig har fået symptomer på overbelastningsskader, er ideel eller måske patellofemoral smerte, som er i bedring men ikke er helt i orden endnu.

    6. Lad os hjælpe dig. Hvis du ikke er sikker på, hvad du skal gøre, så ring eller send en email, og så vil vi prøve at hjælpe dig.

    7. Vær overbevisende. Det er let at bruge FORMTHOTICSTM, og når du har gjort det et par gange bliver du dygtig, entusiastisk og selvsikker.

    Hvad er FORMTHOTICS ortoser?

    FORMTHOTICS ortoser er sammentrykte, formede ortoser, som er fremstillet af EVA skum.

    Denne proces sker ved, at et stykke skum bliver presset sammen (meget hårdt tryk i en støbeform af stål) for at forme det.

    Sammentrykte ortoser kan (i hvert fald teoretisk) få ændret deres form en smule, idet varme gør dem bløde, og så fastholdes de i en anden form, samtidig med at de nedkøles men uden høj temperatur. Efter denne behandling vil de så ”huske” deres oprindelige form og ”krybe” tilbage til denne.

    De kan omformes ved brug af kiler eller pelotter under hæl eller forfod. Sammentrykte enheder er bedst til at behandle almindelige, relativt milde fod- og benproblemer.

    Blød eller ”fast” tæthed er normalt at foretrække frem for hård tæthed, som nogle gange er ubehagelige at bruge. Hårde materialer er ikke beviseligt bedre end bløde materialer for at lave funktionelle ortoser.

    Sammentrykte formede ortoser er billigere at fremstille end FormthoticsTM eller andre almindelige ortoser, som anbefales af fodterapeuter/fodlæger.

     

    Hvorfor bruge FORMTHOTICS ortoser?

    Formthotics ortoser er designet af Dr. Charlie Baycroft og er baseret på Formthtics, hvor den samme form har vist sig at være succesfuld gennem de sidste 25 år. Men de behøver ikke at blive opvarmet og formet. Kilerne der følger med Formthotics er lette at benytte på de markerede områder.


    Formthotics relaterer til funktionelt diagnosticerings- og tilpasningssystem (også kaldet Formthotics System), som er baseret på en multifunktionel model i modsætning til den rene biomekaniske eller den ortopædkirurgiske model. Denne model blev udviklet for at imødekomme behovet hos muskuloskeletale terapeuter.

    Formthotics ortoser er det eneste produkt af sin type, som er designet og godkendt til at bruge sammen med Formthotics System. Foot Science International tilfredshedsgaranti. Hvis din patient ikke er i ”betydelig bedring” kan du returnere ortoserne og få et nyt par uden beregning.

     

    Hvad er Formthotics System?

    En ny metode til ortosebehandling udviklet af Dr. Charlie Baycroft.

    Dr. Baycroft er en medicinsk læge (MD) med mere end 30 års erfaring i funktionel medicin, manuel terapi, sportsmedicin, ortosebehandling og muskuloskeletal medicin. Han er grundlægger af New Zealands første Multidisciplinære Sports Medicin Klinik og opfinder af Formthotics. Dr. Baycroft giver regelmæssigt seminarer i Australia, Nordamerika, Europa og Asien.

     

    Formthotics System er baseret på den erkendelse, at fod- og benfunktion er mere end bare biomekanik. Dette inkluderer overvejelser angående knogler, led, neurologiske og muskulære forhold såvel som biomekanisk teori.

     

    Formthotics System er en klinisk vurdering og et behandlingssystem baseret på 6 tests eller vurderinger for at diagnosticere dysfunktion, og som kan gentages for at vise, at funktionen er blevet forbedret ved hjælp af ortoser. Det er et omfattende, logisk og simpelt system, hvor det har været muligt at efterprøve det videnskabelige kendskab såvel som teori.

     

    Hvad er de 6 tests?

    1. Opretning. Relation til skelet og biomekanisk funktion. Benstrukturen på de fleste mennesker er ikke rettet ind på en biomekanisk ”ideel” måde, selv om disse mennesker er normale og fungerer godt i det meste af deres liv. Manglende opretning kendetegnes som en medvirkende faktor i dysfunktion af patellofemorale led. Ortoser kan lave små forandringer i den funktionelle opretning (statisk og dynamisk), som resulterer i en omdirigering af kraftvektorerne fra det irriterede væv til stærkere væv, som bedre er i stand til at modstå disse kræfter. Dette er den grundlæggende effekt af ortoser.

    2. Subtalar Motion. Subtalare og andre led af foden er ikke forskellig fra andre led i kroppen. De har den samme struktur, fysiologi og funktion. Deres bevægelser er kontrolleret af musklerne, og de udvikler begrænsninger af bevægelser, som kan og skal mobiliseres, når de opdages. Den mest populære teori i øjeblikket er, at nogle fysiologiske bevægelser af disse led (pronation og supination) ikke er ønskelige eller ”patologiske”. Dette modsiger alle accepterede principper i muskuloskeletal medicin. Leddene i foden skal ses som hvilke som helst andre perifere led. Fuld bevægelsesfrihed må aldrig indskrænkes, og hvis de gør det, skal de mobiliseres, specielt hvis ortoser ordineres.

    3. Balance. Den bløde vævsstruktur i foden har en mængde neuroreceptorer. Disse receptorers stimulationsmønstre bestemmer reflekserne som f.eks. proprioception. Balance har forbindelse med den proprioceptive funktion og kan blive klinisk vurderet ved at stå på ét ben med lukkede øjne. Rigtigt tilpassede ortoser er den hurtigste og bedste måde at forbedre proprioception og balance, fordi de øjeblikkeligt ændrer mønster på neuroreceptor stimulation og afferent nerveaktivitet i den nedre del.

    4. Fodfodsstabilitet. Hælen skal kunne løftes let fra jorden, og forfoden skal være en stabil platform. Dette bliver vurderet ved, at patienten står på ét ben, og så rejser sig på tæerne (åbne øjne). Mange patienter finder dette svært, fordi de bliver lateralt ustabile og derfor kan dreje rundt og dermed forstuve anklen. En lille lateral forfodspelotte eller kile i forbindelse med ortosen kan derfor forbedre stabiliteten og dermed forbedre fremdriften.

    5. Supinationsmodstand. Denne simple og videnskabeligt gyldige test blev opdaget af Craig Payne, en fodlæge (ortopædkirurg) på Latrobe Universitetet i Melbourne. Det er meget forskelligt, hvor meget kraft, der skal under svangen af foden på forskellige mennesker for at supinere subtalarleddet. Patienter med en høj supinationsmodstand har en mere hældende (skrå) subtalarledakse. Kraften, der skal bruges for at supinere subtalarleddet i funktion, bliver produceret af musklerne i fod og ben, og belastningen i disse muskler har forbindelse med kraften, de skal bruge. Ortoser med de rigtige pelotter eller kiler kan mærkbart reducere modstanden af subtalarleddet ved supination ved at afhjælpe belastningen til disse almindeligt beskadigede muskler og relaterede strukturer.

    6. Jacks Test. Dette betyder passivt dorsiflektering af storetåen og er af Payne blevet beskrevet som en pålidelig vurdering af den kraft, der skal til for at aktivere ”Windlass Mechanism” (ankerspil eller hejsemekanismen/løftemekanismen) af foden. Jo mere kraft, der skal bruges for at aktivere hejsemekanismen/løftemekanismen jo højere bliver belastningen i aponeurosis plantaris, akillessenen og andre strukturer i fod og ben. Problemer, der opstår i tåen i forfodsstabilitetstesten, indikerer som regel, at der er brug for stor kraft for at aktivere hejsemekanismen/løftemekanismen. En fordybning i fodballen under storetåen og/eller en passende lateral forfodspelotte vil tillade ” hejsemekanismen/løftemekanismen” lettere opretning.

    Hvad er godt ved FORMTHOTICS ortoser?

    1. Formthotics ortoser er billige. Fodterapeuter/fodlæger tager normalt en høj pris for deres fodortoser. Dette er relateret til deres uddannelse, ekspertise og den tekniske del af de ting, de bruger. Men de fleste patienter behøver ikke sådanne dyre og højteknologiske produkter for at lindre deres symptomer, og der er intet bevis for, at ortoser behøver at blive brugt i resten af patientens liv. I tilfælde, hvor der ikke sker markant forbedring med rigtigt tilpassede Formthotics ortoser, skal der henvises til en ortopædkirurg eller fodterapeut med Formthotics eller nogle andre tekniske produkter.

    2. De har den bedste form til den gennemsnitlige menneskelige fod og kan derfor være effektive uden den normale formning. Det er ikke altid nødvendigt at bruge kiler eller pelotter for at funktionen forbedres eller symptomerne afhjælpes.

    3. De har en patenteret ”støddæmpning” i hælområdet for at absorbere trykket og nedsætte pronation. Dette mindsker kraften og belastningen i musklerne, som kontrollerer subtalare bevægelser.

    4. Formthotics ortoser er designet til at tillade dorsiflektion i  1. metatarsal for at reducere trækket på aponeurosis plantaris og tillade at hejsemekanismen/løftemekanismen lettere bliver genoprettet. Andre tilsvarende produkter har vist sig at være uhåndterlige i dette område og at hæmme opretning af hejsemekanismen/løftemekanismen.

    5. De har en fordybning under storetåen for at hjælpe hejsemekanismen/løftemekanismen på en naturlig måde. De har en støddæmpende indretning for at reducere den maksimale kraft i relation til forfodsbelastning.

    6. De er de første og eneste sammenpressede og formede, EVA ortoser, designede og godkendt til at bruge sammen med Formthotics System.

    7. Formthotics ortoser har praktiske kiler og synlige steder at sætte dem. De er lette at tilrette.

    8. Fremskridtsvenlige kiler. Formthotics kilerne er specielt designet og patenteret til at blive benyttet, med supination og  hejsemekanismen/løftemekanismenteorierne, for at tilføre kraft for at forbedre funktionen. Kilerne benyttes på samme måde, som man ville bruge en kile til at flække et stykke træ. De bliver lagt under foden, indtil testen indikerer, at de har den ønskede effekt (opretning, balance og kraft). Du er ikke nødt til at lære at beregne vinkler eller benytte komplicerede teorier, som måske ikke giver mening for dig.

    9. Formthotics ortoser er sikre. Det er kommet frem, at ortoser, der er for ”hidsige”, faktisk kan medføre ustabilitet (sædvanligvis lateral ustabilitet) og forhindre opretningen af hejsemekanismen/løftemekanismen samt resultere i smerter eller skade. Amerikanske fodlæger er nu tvunget til at forsikre sig mod sådanne negative reaktioner. Formthotics ortoser er tilsigtet milde, de kan formes til foden ved brug (eller ved opvarmning eller ændring med hånden hvis det er ønsket, men ikke anbefalet). Ved at følge Formthotics System sikrer man, at alle justeringer forbedrer funktionen og ikke resulterer i smerter eller ustabilitet, fordi du og patienten kan kontrollere, at funktionen er forbedret.

    Hovedsageligt er problemet med indlæg, at de fleste mennesker ikke ved, hvad der er forskellen fra ”såler”.

    Dr. Charlie Baycroft, December 2005

    Tilbage