KORSBÅNDSSKADE

En korsbåndsskade er en alvorlig skade. Korsbåndet ( forreste såvel som bagerste ) bidrager til at stabilisere knæleddet i flere retninger faktisk. En skade på korsbåndet får altså både indirekte og direkte indflydelse på knæets stabilitet.

Kontaktsport bidrager med en stor del af de korsbåndsskader, der forekommer hvert år. Uanset om det ender med en rekonstruktion ( operation ) af korsbåndet eller skaden behandles konservativt ( uden operation ) så er genoptræning af knæet og dets muskulatur af højeste prioritet.

Behandling kan i opstartsfasen være med strøm ( FES ) funktionel el stimulation indtil hævelsen og muskelaktiviteten er genvundet.

Som nævnt er træning ultra vigtig i denne fase og som supplement til dette menes specialdesignede knæbandager at kunne beskytte knæet, når knæet skal belastes mere end almindeligt.