Jeg har ondt i knæet – Hvad gør jeg ?

Årsagen til knæsmerter kan være mange:

Knæet er et af kroppens store led, som dagligt udsættes for store belastninger. 
Selve knæleddet består af knogler, brusk, ledhinder, menisk, ledbånd og slimsætte. De omkringliggende strukturer består af muskler og sener. Det er en eller flere af disse strukturer som er årsag til smerter i og omkring knæet. Smerterne opstår typisk på baggrund af overbelastning, slitage, skader og gigtsygdomme.

Overbelastninger kan føre til senebetændelser, betændelse i senefæster og slimsække.
Ligesom senerne kan overbelastes, kan knogler og brusk også overbelastes.
Slidforandringer kan føre til forkalkninger i menisk og bruskvæv, ødelæggelse af bruskvæv samt irritation og fortykkelse af ledslimhinden.

Gigtsygdomme kan forårsage ødelæggelse af led-, brusk- og knoglestrukturerne. Derudover er skader i form af brud, ledbånds- og meniskskader også hyppige.
Knæsmerter kan forekomme hos alle – såvel unge som ældre.

Eksempler på knædiagnoser:

Slidgigt i knæleddet – også kaldt artrose i knæleddet.

Knæleddet består af lårbenets, skinnebenets og knæskallens ledflader. Knoglevævet er beklædt med brusk. Ved bevægelse glider ledfladerne mod hinanden. Derudover har knæleddet to bruskskiver – også kaldet menisk. Meniskens opgave er at beskytte brusken i leddet og virker stødabsorberende for knæet.

Slidgigt (artrose) i knæleddet er slidtageforandringer i ledbrusk, knogler og de øvrige strukturer i leddet som menisker og korsbånd.
Artrose medfører ofte en del smerter og stivhed. Stivheden forværres ved længere tids stillesiddende eller ved længere tids belastning som f.eks. gang. Ofte har man i gang smerter og kan have smerter om natten eller ved længere tids belastning. Nogle bevægelser nedsættes på sigt. Der vil også kunne forekomme ødemer (hævelse) af leddet.

Smerterne kan pludselig tiltage, hvis der løsrives noget brusk som sætter sig i klemme mellem ledfladerne.

Ved undersøgelse vil leddet ofte være hævet. Bevægeligheden nedsat. Der vil forekomme knirkelyde og skuren i leddet. Et røntgenbillede af knæet vil typisk bekræfte diagnosen.

Smerterne skyldes de slidte ledflader der glider mod hinanden bliver ujævne, hvilket giver smerte og stivhed i knæleddet.

Typiske faktorer der bidrager til udvikling af slidgigt er; overvægt, tidligere brud samt tidligere skader i knæet som f.eks. menisk og korsbåndskader, generel overbelastning af knæ som f.eks. gentagne benbøjninger. Derudover kan fejlstillinger som ”kalveknæet” eller ”hjulbenet” være faktorer som bidrager til øge risiko for slidgigt.
Artrose kan være arveligt især hvis man får det i en ung alder.

Ud over medicinsk behandling har træning god effekt på knæartrose. Med de korrekte øvelser kan du reducere smerterne samt opbygge tabt styrke i musklerne. Få hjælp hos din fysioterapeut til de rigtige øvelser. Fysioterapeuter tilbyder træningsforløb specifikt til knæ artrose. Disse forløb kaldes GLAD.

Ved meget slidgigt er behandlingen operation, hvor man evt. tilbyder knæalloplastik (Delvis eller hel udskiftning af nyt knæ).

Meniskskade

Meniskerne er 2 bruskskiver som sidder i knæleddet. Deres vigtigste funktion er at være stødabsorberende og stabiliserende for knæene. 
Lårbensknoerne og skinnebenets flade ledflade i knæet har forskellige strukturer, hvor meniskerne udfylder mellemrummet mellem de to ledflader. På den måde virker de stødabsorberende og fordeler vægten over et større areal, så brusken slides/belastes mindre ved gang og løb. 

Ved manglende menisk vil ledfladerne hurtige slides og der er risiko for udvikling af slidgigt.

Derudover er menisken med til at stabilisere knæleddet sammen med de omkringliggende ledbånd aflaster knæene ved gang og løb. Meniskens skålform er med til at stabilisere lårbensknoerne og sikre stillingssansen ved hjælp af de proprioceptive nerver.

Der kan opstå revner på tværs eller langs af menisken. Derudover kan der opstå mindre skade i den tynde kant på indersiden af knæet. Andre skader opstår i den tykkere del af menisken. På den måde kan der komme et stykke menisk i klemme mellem ledfladerne underbevægelse.

De fleste skader er så små, at de vil hele af sig selv.
Symptomer på en meniskskade vil være en stikkende smerte især ved belastning eller rotation af knæ. Der vil kunne forekomme låsning eller svigt af knæ især ved trappegang. Der vil i perioder være hævelse af knæ.

Som sagt vil de fleste meniskskader gå i sig selv – og behandlingen vil ofte være aflastning samt vejledning og instruktion af øvelser hos f.eks. en fysioterapeut. 
Ved låsninger og vedvarende gener trods fysioterapeutisk behandling vil man overveje kirurgisk indgreb, hvor man enten vil reparere eller fjerne den del af menisken, som er skadet. 

De fleste har dog god effekt af konservativ behandling via en fysioterapeut. Uanset om det er en mindre eller større skade på menisken vil behandlingen bestå af genetablering af evt. tabt bevægelighed samt træning af balance og styrke muskulaturen omkring knæet.

Korsbåndsskade

Korsbånd er ledbånd, som findes inde i knæleddet. Dets funktion er at støtte og stabilisere knæet.

Der er to korsbånd; det forreste og det bagerste. 

Det forreste har som vigtigste funktion at forhindre at skinnebenet glider fremefter i forhold til lårbenet. Hvorimod det bagerste forhindrer, at skinnebenet glider bagud.
Derudover bidrager korsbåndene til at stabilisere knæet ved rotationsbevægelser. 
Det er ofte det forreste der beskadiges.

Skader på korsbåndet kommer typisk i forbindelse med idræt, hvor skoen stå fast i underlaget som f.eks. i fodbold, håndbold, badminton og alpin ski. Skaden opstår ofte i kombination med andre skader i knæet som f.eks. menisk og ledbånd.
Skaden af det forreste korsbånd kan være en komplet overrivning eller ukomplet med en delvis overrivning.

I det akutte stadie vil knæet typisk hæve en del og der vil være store smerter, hvorfor det kan være svært at undersøge. I disse tilfælde vil man ofte gentage undersøgelsen efter 1-2 uger, hvor hævelsen har fortaget sig. Efter 1-2 uger vil man føle en løshed i knæet, hvor man føler skinnebenet skrider i forhold til lårbenet. Der vil også kunne fremkomme knæsvigt.

Ofte kan diagnosen stilles i en undersøgelse. I tvivlstilfælde vil man foretage en MR-skanning, hvor man også vil kunne se de eventuelle andre skader i knæet.

Behandlingen på en korsbåndskade er i starten førstehjælp R-I-C-E for at begrænse omfanget af skaden, men også for at lindre smerte og hævelsen.
Operationen er den eneste metode, som kan genetablere korsbåndet på og dermed stabiliteten.

I dag er det dog langt fra alle der opereres. Typisk vil børn, unge eller hvis man har et meget fysisk krævende job få operationen tilbudt. Det samme er gældende hvis man dyrker meget idræt med skift som f.eks. fodbold og håndbold.
Det er dog ikke alle, der er generet af deres skade, og så behøves man ikke en operation. Ved hjælp af genoptræning af baglåret og stabilitetstræning, kan man træne knæet stabilt.

Efter en evt. operation skal man typisk have et halvt års genoptræning for at genskabe knæets funktion. Dette gøres oftest i samarbejde med en fysioterapeut.

Patellafemoralt smertesyndrom (forreste knæsmerter)

På latin betyder patella knæskal, femur betyder lår, syndrom betyder en tilstand opstået på baggrund af flere symptomer og tegn og Patellafemorale syndrom er en tilstand, hvor man har smerter på forsiden af knæet og ved knæskallen deraf navnet.

Et andet navn på tilstanden er "forreste knæsmerter". I de fleste tilfælde er der ikke noget galt med knæet bedømt ud fra røntgen og andre billedundersøgelser. Det er ikke tilstand som er farligt, men mere et tegn på overbelastning.

Tilstanden har haft flere navne gennem tiden, bl.a. chondromalacia patellae, men det har vidst sig at der ikke findes nogen forandringer i knæskallen og det omkringliggende væv, som kan forklare smerterne.

De primære smerter er lokaliseret i knæet. Dvs. på bagsiden, rundt om eller under knæskallen.

Smerten er typisk murene og virkende, men kan også være mere akutte og konstante. 
Smerten forværres oftest af gang eller løb ned ad bakker eller ned ad trapper. Også gang op ad trapper kan give smerter. Smerterne øges, hvis man sidder på knæ og skal op, eller når man går i hug.

Smerterne kan i mange tilfælde udløses af tilstande, hvor man sidder helt i ro med knæene bøjet f.eks. bilkørsel eller sidde til en fest.

Fornemmelse af at knæet kan svigte er også almindeligt. 

Tilstanden kan i starten ramme det ene knæ, men efterhånden vil begge knæ rammes.

Let aktivitet kan lindre på smerten.